Lars Lilholt


Dette er et pluk af et portræt af Lars Lilholt.
Hele portrættet kan læses i Højskolebladet nr. 5, 14. marts 2003


I sangskriverens øjne er en af tidens uting, at det i dag er så vigtigt at være kendt. Som om det skulle være en kvalitet i sig selv at være kendt. “Det er det ikke. Det er vigtigere at være god til sit håndværk, at være et godt menneske. Jeg mener ikke selv, jeg er specielt kendt.”
Og han har sagt nej tak til alle de quizzer, komedier og mærkværdigheder, der i samme mangel på dybde og kvalitet toner frem på begge de offentlige Tv-kanaler, “Quiz mig i røven.
Jeg har sagt nej til hele lortet. Også paneldiskussioner. Det eneste jeg siger ja til er at synge. Det er det eneste jeg kan, så jeg kommer gerne og synger en sang og snakker om den sang. Og så stopper festen. Og så i virkeligheden ender jeg med at blive mere kendt end de fleste andre”, erkender Lars Lilholt om medievirkeligheden. Han er glad for ikke at skulle starte igen under de medievilkår. De unge musikere er blevet ramt på pengepungen under den nye regering. “Den nye regerings kulturpolitik er under al kritik. Og når det er handelsfolk, der sidder i regeringen, fatter jeg ikke, de ser det som kulturstøtte. Det har alle dage haft karakter af en investering, og hvad Aqua har spillet hjem til statskassen er jo mere, end der er givet i kulturstøtte.”

Printvenlig layout

print venlig version