GENVEJE


Der offentliggøres næsten ugentligt formodninger om geners indflydelse på dette eller hint menneskelige udtryk. Oftest drejer det sig om sygdomme, hvis årsag menes, betinget af genetikken. Kræftformer, cystisk fibrose, hjernesygdomme som autisme og en lang række andre sygdomme kan være genetisk betingede. Men også, hvad de fleste af os betragter som egenskaber frem for sygdomme, kan være genetisk betingede. Seksuel orientering, herunder homoseksualitet, intelligens, alkoholisme og psykiske tilstande kan være genetisk betingede. Der er dog langtfra enighed om disse egenskabers betingelser, og kun få genfundamentalister mener, at ethvert menneskeligt udtryk ene og alene er affødt af genernes diktatur.
Når vi hører om mulighederne for gendiagnostik på fostre, så små, at de faktisk kun er befrugtede æg, kloning af dyr og mennesker, transplantation af svineorganer i mennesker og genmanipulation på voksne rystes de fleste i deres etiske grundvolde. Ingen er uberørte af disse "fagre" nye teknikker. Deres betydning rækker helt ind i Folketinget, hvor afstemninger om grænserne for udnyttelse af de muligheder genteknikken giver, hæves over partibånd. Medlemmerne i de fleste partier stilles frit i disse sager.
Blandt behandlere, her i blandt ikke mindst pædagoger, bør de genetiske muligheder mane til særlig eftertanke. Mange af de mennesker, pædagoger til dagligt arbejder med, kan meget let tænkes at være behandlingskrævende af netop en genetisk årsag. Blandt de iøjnefaldende grupper af genetisk betinget, dog ikke arveligt, syge er mennesker med Downs syndrom. Det er en af de grupper af mennesker man gennem årtier har kunnet frasortere ved fostervandsundersøgelse, senere moderkageundersøgelse. Kun ganske få, om nogen, fostre, der har fået stillet diagnosen, er blevet født.
En tidligere sundhedsminister -de synes at komme og gå i en lind strøm- åbnede for muligheden for gendiagnostik på befrugtede æg i reagensglas. Zygoter, sådan hedder befrugtede æg, med disposition for svære, behandlingskrævende handicap, kan det synes fristende nær at skylle ud i toilettet frem for at sætte det op i livmoderen. Men hvor går grænsen?
Dersom DAMP-lidelsen viser sig at være genetisk betinget, skal zygoter så legalt kunne undersøges derfor? Skal genetisk betingede bevægelseshæmmede kunne frasorteres? Skal genetisk betingede mindre begavede eller åndssvage zygoter havne i kloakken?
Dersom vi tillader frasortering af fostre med en given lidelse, forholder vi os samtidigt til de levende, der lever med denne lidelse. Pædagoger omgås sådanne mennesker dagligt, og deres syn på dem bør veje vægtigt i de overvejelser politikere skal gøre om liberaliseringen i gendiagnoser. Som grundprincip og betingelse for deres metier er respekten for alle mennesker, hvor handicappede, de end måtte være. Det synes som et mere påtrængende problem at hjælpe handicappede frem for at frasortere dem så tidligt som muligt.
Der fokuseres mere og mere på børn, og som en naturlig følge deraf, på børns handicap. Forskere taler om at designe børn. Højde, vægt, teint, øjenfarve, musikalitet osv. tilpasset efter den til rådighed stående genmasse og forældrenes ønsker. Det er vigtigt at have for øje, at der ikke findes noget perfekt genom, den samlede genmasse.
Behandlere af handicappede, herunder genetisk betingede handicappede, må synliggøre, at disse mennesker er ligeværdige i vort samfund. Det må gøres klart for alle, at disse mennesker er lige så lykkelige og undertiden ulykkelige som de, der betragtes som normale. Det er pædagogers dybe ansvar, at medvirke til at samfundet ikke presser eller tvinger kommende forældre til at fravælge en zygote på grund af et handicap, skønt det kan være særdeles omkostningskrævende for samme samfund.
Det er en betingelse for demokratiet, at vi har råd til alle, om de måtte tage nok så mange pædagogers og andre behandleres fulde tid.

Kronikken har været bragt i Børn & unge nr. 5 1999

Printvenlig layout

print venlig version