GENTOKNOLOGIENS
FLINKEDRENGE


I sin erindring "Bondelægen" beretter Hans Kirk om sin far. Efter et sygebesøg hos en fattig, frysende, arbejdsløs mand, som faderen indlægger på sygehuset for at få ham til hægterne, spørger den lille Hans om, hvad manden fejler. "Han lider af en sygdom, som hedder sult", svarer faderen. Siden tog lægevidenskabens afsæt i sociale forhold fart. Op gennem tresserne kunne næsten ethvert sygdomsbillede forklares ud fra sociale forhold. Teorier om klassens betydning for helbredet slog rødder langt udenfor marxistiske kredse, hvor man var så radikal, at man drømte om barfodslæger efter kinesisk ideal.
I de seneste få år har reduktionismen overtaget lægevidenskaben. Alt er reduceret til: genetisk betinget. Sygdomme, men sandelig også egenskaber, står i kø, hånd i hånd med hver deres forskergruppe for at blive påhæftet deres betingethed af dette eller hint gen. Og, vupti, vupti spåes om få år at sygdommen kan diagnosticeres og fravælges eller behandles allerede som gamet, zygot eller embryon (videnskabelige benævnelser for hhv. æg- og sædceller, befrugtede æg og fostre. Alene sprogbruget antyder at lægevidenskaben tumler rundt i en science-fictionverden). Det menneskelige genom menes kortlagt allerede inden årtusindeskiftet. Det er ikke så lidt af en teknisk bedrift, at nedskrive alle menneskets byggesten til en række koder af 3 forskellige bogstaver.
I første række står de fleste læger og videnskabsmænd på nåle for at tage metoderne i brug på kropsceller. Aids står øverst på lægernes ønskeseddel for behandling. Forskellige kræftformer er det der kommer næst. De fleste danske læger er i dag enige om, at kønscellerne skal vi holde nallerne fra. Hvis vi manipulerer med dem, sender vi en ændring ned gennem de kommende generationer. Denne enighed strækker sig ikke langt udover landegrænsen. I USA er adskillige forskere overbevist om, at bedre livskvalitet består i at tilse og eventuelt ændre generne på et ganske tidligt tidspunkt. Det lader sig let gøre med reagensglasbørn. I hvert fald lader et befrugtet æg i en glasskål sig let destruere, dersom det har væsentlige genetiske fejl.
Når der sker videnskabelige nyvindinger bliver forskere ofte overstadige, lader sig forføre og hopper på et eksprestog, hvis sandhedsværdi er ganske overvurderet. Vi så det da kernekraften blev tæmmet i begyndelsen af halvtredserne. Nogle troede det ville frelse den ganske verden. Med ubegrænset energi kunne råstofmangel, sultproblemer og meget mere løses. Tiden viste os en mere nuanceret sandhed. For tiden søsætter videnskabsfolk på samme vis den ene genetiske vision efter den anden, som nævnt i streng modsætning til 60erne og 70erne, hvor den gyldne tro gik på, at miljøet eller de materialistiske kendsgerninger var bestemmende for stort set alt, gøres generne nu til altings løsning. AIDS og kræft synes indenfor helbredelsens rækkevidde, men også fejl eller egenskaber -vælg selv- som homosexualitet, psykiske sygdomme, alkoholisme, fedme og kriminalitet nævnes som muligt genetisk betinget. At netop disse afvigelser fra det normale har skabt meget furore, siger sikkert mere om vores menneskesyn end om vores holdning til genteknologi. Jeg kan her i flæng nævne kunstnere som Oscar Wilde, Herman Bang, Vincent Van Gogh, Dostojevskij og Hemmingway hvis kunst alle var ganske nært forbundet til en af de nævnte lidelser. Som humant kultursamfund er det særdeles farligt at genetisere disse afvigelser fra flertallet og endnu farligere at ville udrydde dem.
Hvor skal grænserne sættes, når et menneske kan diagnosticeres for alle sygdomme, undtagen sports- og trafikskader, allerede som en klat på 4 celler. En grænse er antydet: det der kaldes en fostervandsprøve kan afsløre ganske mange sygdomme, men indtil videre undersøges der kun for svære lidelser som mongolisme, med mulighed for forældrene påfølgende at bortvælge barnet. Mongolbørn har en smittende livsglæde. Det må være på sin plads her at kalde tingene ved deres rette navn. Navnet er racehygiejne, selektion. Det eneste grundlag for vurdering af, hvilke sygdomsbørn, der skal være mulighed for at bortvælge er vore syn på mennesker med netop denne sygdom i dag. Moralsk vil beslutningen om at åbne for bortvælgelse af et barn med en sygdom også betyde nedvurdering af mennesker med denne sygdom, for intet menneske ønsker sig ufødt. Spørgsmålet er om vi synes at retarderede, folk med cystisk fibrose, canserbørn og andre mennesker, som lider af de indtil nu 500 optalte genetisk betingede sygdomme er uværdige liv. Hvadenten vi vil det eller ej, må vi sammenligne denne udvælgelse med nazismens håb om det fejlfri menneske. Den genetiske udvælgelse er blot smertefri for os.
Med tiden tror genteknikere at få en rolle som skabere af menneskeliv. Genteknologien er, det nægter de halsstarrigt, underlagt de love, som alle andre også er underlagt: der vil undertiden ske fejl. Selv om vi ikke som i USA har en meget omfattende lov om produktansvar, bliver vi nødt til legalt og moralsk at forholde os til folk, som grundlæggende har ændret et menneskes tilværelse ved at gribe ind i genomet; det er ganske magtfulde midler en gentekniker har i hænde, for han må og skal tro på gendogmet: at generne ganske er bestemmende for et menneskes udvikling- hvis han ændrer på genomet.
Der er ingen grund til at undre sig over det sving fra en materialistisk-dialektistisk (af nogen kaldet marxistisk) syn på mennesket til total videnskabelig genetisk, som er sket i løbet af mindre end et årti. Kortlægningen af det menneskelige genom er det dyreste videnskabelige projekt i dette århundrede, og så er der jo al mulig grund til at reklamere for landvindingerne. Når villige pengetanke sponsorerer forskningen med milliarder skal der resultater på bordet, og forskerne skyr ingen midler i vidtløftig teoretiske muligheder, når de skal legitimere disse astronomiske beløb. Vi må forestille os at stammen, politisk ekstremitet og venstrehåndethed står næst på listen over påståede genetisk betingede afvigelser.
Denne genetiske trend er selvsagt iblandet blændværk. Det menneskelige arvemateriale er adskilligt mere sammensat, kompliceret og ustyrligt end der i denne tid plæderes. Der er absolut grund til at råbe vagt i gevær, når disse forkromede forskere ganske prisgiver os genernes determinisme. Niels Bohr, der jo virkede i lige så høj grad som intuitiv kraft som eksakt videnskabsmand sagde i 1957 ved en Steno-forelæsning i Medicinsk Selskab i København:-Endvidere må det fremhæves at en i kvantefysisk (hermed menes de mindste elementarpartiklers, elektronernes, opførsel. De er bestemmende for DNA's kemiske egenskaber) forstand udtømmende redegørelse for samtlige i organismen indgående og stadig udskiftede atomers forhold ikke alene er praktisk uigennemførlig, men åbenbart ville kræve iagttagelsesomstændigheder uforenlige med livets udfoldelse.
Genteknologien stiller flere spørgsmål, end den giver svar. Vi er ikke kommet en tomme nærmere de viises sten.
I en tid, hvor vort sundhedssystem er trængt og må prioritere på grund af manglende ressourcer, kan genterapi og fravalg af svært syge genomer forekomme som et billigt alternativ. Økonomisk set må det være imperativt at nægte et multihandicappet embryon adgang til livet, når det gennem sin levetid vil koste ganske mange hofteledsoperationer, kranspulsåreindgreb og grå stær operationer; I dag foreholder genteknologiens flinkedrenge os ufarligheden af gentekniske indgreb i almindeligt kropsvæv, for det reproduceres ikke gennem kønscellerne. Således være det i dag muligt for omkring 100 menneske at være under genterapeutiske behandling for fatale lidelser i dag. Her er det værd at bemærke, at der videnskabeligt korrekt set kan ske en udveksling af arveegenskaber fra væv, der er genterapeutisk behandlet, eller implanterede organer til kønsceller. Det vil sige, at en transplanteret nyre eller en genbehandlet sygdom kan videregive sine genetiske informationer til æg- og sædceller. Det sker, teoretisk, gennem vira, som er ganske ukontrollerbare. Det har HIV-virusets tilpasningevne vist os. Vira kan viderebringe genetiske informationer fra væv, også implanteret væv, til kønscellerne; og det er da en ganske rar ting at vide for de, som ønsker at få implanteret et svineorgan, som det er sket i Sverige, hvor en dialysepatient i en time fungerede med en svinenyre. Teoretisk set kan denne patient viderebringe svinets arveegenskaber til mennesker, hvis han eller hun reproducerer sig. Begrebet "det indre svin" får således en anderledes konkret betydning.
Hvis man i modsætning til de mest smalsporede forskere tænker lidt mere visionært, er det en god ide at spekulere over, hvad er det egentlig vi vil i fremtiden. I USA betaler kvinder store beløb for at få sæd fra nobelpristagere. Det er helt sikkert også derfra de første forsøg med manipulativ optimering af arvemassen vil komme. Med andre ord: de vil genbehandle sig til smukkere, hurtigere og klogere mennesker. Og så kommer de til at gribe ind i evolutionen, for blandt alle folk, ved amerikanerne mindst om hvad der er naturlig udvælgelse. Det er der faktisk ingen, der ved. Havde de haft teknologien på Cro-Magnonmenneskets tid ville vi i dag have haft en verden af uovertrufne køllesvingere, men ikke så meget andet. Mærkelig nok forholder det sig sådan, at den bedste udvikling lader sig styre af tilfældighederne, der også giver plads til skæverterne. Det vil forskerne forsøge at undgå, for i deres snævre videnskabelige verden er der ikke plads til tilfældigheder.
I 1986 sagde Erik Clausen & Kim Larsen om sig selv, det dårlige selskab:

                  vi har en svag karakter og en billig fantasi
                  det' da godt at vi blev født
                  før aborten den blev fri.

Vi må frygte, at om ikke mange år, skal vi prise os lykkelige for at blive født førend gendiagnosen skal være grundlaget for bedømmelsen om vores leveværdighed.
Kronikken har været bragt i Jyllands Posten d. 26. dec. 1995

Printvenlig layout

print venlig version