GENER I SKOLEN.

Pluralisformen gener kan dække over to substantiver i singularisform: en gene eller et gen. Og begge dele er der da også til overflod i skolen. Fælleskønsordet, gene, er til hudløshed debatteret, og vi kender til nogen af ordets manifestationer: høje klassekvotienter, umulige unger, nedslidte bøger, uduelige inspektører osv. osv. Intetkønsordet, gen, er på fremmarch i dagens sprogbrug. Medicin og etik lægger overskrift til mange avisartikler om genetik. Kort opsummeret: det menneskelige genom, alle vore arveanlæg, er nu kortlagt. Vi aner dog ikke meget om, hvad de enkelte dele af vore gener skal bruges til. De allergroveste kromosomanderlesheder, nogle kalder det kromosomfejl, har været kendt gennem en del år. Således kromosomet for mongolisme, der er blevet undersøgt ved fostervandsprøver gennem en to årtier. Men kortlægningen af genomet giver mulighed for at gå mere i detaljer. Sygdomme, som gennem mange år har været kendt som arvelige, kan stedfæstes i vore 46 kromosomer og dermed diagnosticeres. Blødere, diabetikere og alle andre, der lider af en af de ca. 2000 sygdomme, der er fundet arvelige, kan afsløres i menneskets tid som zygot. En zygot er det lægelige udtryk for et befrugtet æg, altså det der ofte er dømt til at blive et menneske. Foreløbig giver vort indblik i vore egne gener, således mulighed for at fravælge en defekt zygot. Det kaldes en abort. På længere sigt kan det komme på tale at manipulere med generne; vi skal ændre på de af vore arveegenskaber, der ikke passer os. Alle disse hidtil usete muligheder skaber selvsagt debat. Vore etiske og moralske normer angribes. Denne debat skal naturligvis også føres i skolerne. Problemstillinger, der har med livsanskuelser at gøre, optager for øvrigt skoleelever ganske meget; at Sofies verden blev en kæmpesucces er ikke tilfældig. Etisk Råd udsendte da også for år siden et ganske udmærket debatmateriale til alle danske skoler: Genernes verden, bestående af 2 videofilm og en bog. På en let måde anskueliggøres de allerøverste lag af de gentekniske valgmuligheder. Modsat enkelte af de tyske verber, synes eleverne, gendebatten er ganske nærværende. Der er næppe en elev, der ikke kender et menneske, der lider af en eller flere af de sygdomme, der er arvelige. De etiske konsekvenser af vores muligheder for at diagnosticere zygoter tidligt sammenholdt med elevernes kendskab til sygdomsramte mennesker er et usædvanligt velgødet underlag for diskussioner. Elevernes tolerance og forståelse for anderledes mennesker, ikke mindst de svageste i samfundet, lægges for dagen. Listen over debatpunkter er lang. Er det rimeligt at implantere gentilpassede svineorganer i mennesker? Skal vi manipulere menneskets gener? I så fald, skal det blot være for at eliminere stærkt handicappende sygdomme? Eller skal vi udvikle hurtigere, klogere og mere kunstneriske mennesker? Er genundersøgelser lægernes ublodige udgave af nazistisk racehygiejne?
Litteratur om genetiske spørgsmål er der ikke meget af, men det er givetvis på vej. Én klassiker på området skal dog nævnes: Peter Seebergs novelle Patienten fra novellesamlingen Eftersøgningen.

Det var en holdningsmæssig tilgang til genetikken. Men vil den ny teknologi få indflydelse på vores hverdag? Eller mere specifik: vil genteknologien få indflydelse på læreres, pædagogers og skolebibliotekarers hverdag?
Historisk set har elevernes genetik i mange år haft betydning for skolen. Forskellige grupper med genetiske anderledesheder har skullet indpasses i skolesystemet. Mongoler, visse grupper af retarderede, blinde, spastikere og adskillige andre børn med varierende anderledesheder, der er genetisk betingede er blevet visiteret med det resultat, at nogle er blevet placeret i, hvad vi forstår ved den almindelige skole. I tilfælde er det endda sket, at skolen har måttet foretage visitationen og sende et barn videre til en anden skole- eller behandlingsform, som syntes mere hensigtsmæssig. I lærerens og bibliotekarens hverdag er ordblindhed betydningsfuld for, hvordan tilbuddet til en elev skal udformes.
Som genteknologiens tog kører med ekspresfart, ganske uden fornuftig fører eller fyrbøder, påstås flere og flere egenskaber genetisk betingede. Især fra forskere i USA -det er landet, hvor kongressen nu vil have genindført håndkøbsudsalg af maskinpistoler og hvor religiøse lederes hunde spiser af diamantbesatte skåle- sendes næste ugentlig påstande om egenskaber, der er genetisk betingede. Mest omtalt har homoseksualitet, psykiske sygdomme, alkoholisme og kriminalitet været. I et svært snæversynet samfund betragtes disse tilstande som syge eller skadelige. Næst for døren af påståede genetisk betingede egenskaber står individets intellektuelle kapacitet. I USA har arvemassen gennem mange år ladet sig kapitalisere, således at sædbanker med nobelpristageres nedfrosne arvemasse har kunnet erhverves for den pris denne absolut uerotiske kvælstofemmende masse har kunnet opnå ifølge lovmæssighederne om udbud og efterspørgsel. Nobelpristagere, intellektuelle eller sportsmestre har med stolthed lagt navn til præstationer og værker. Men ingen af dem har villet lægge navn til de nedfrosne klatter. Baggrunden for denne virksomhed har selvsagt været eugenisk, racehygiejnisk på den måde, at det kommende menneskes arveegenskaber skal være bedst muligt efter den mode eller de sociale forhold, der er givet nu.
Fra USA kommer også beanbag teorien. Denne bønneposeteori er den ultimative simplificering af menneskets arveegenskaber. Som navnet antyder er hvert af menneskets egenskaber i beanbagteoriens tilhængere øjne tilknyttet et gen. Alkoholisme, nedtrykthed, allergi, kleptomani, intelligens, osv. osv, er tilknyttet et gen, der kan hives op, betragtes og med tiden behandles med genterapi som en bønne man hiver op af en pose. Teorien har vundet indpas hos mange, også herhjemme, fordi den er enestående simpel. og den er ikke nævneværdigt modsagt, thi det er mere kompliceret. Når overskrifterne i såvel seriøse avisers small-talkspalter som kulørte pseudovidenskabelige magasiner fortæller: "Amerikanske forskere mener at have fundet genet for aggressivitet" eller "Forskere mener at kærligheden er styret af gener" er budskaberne letsolgte. Og kolportørerne forhold til videnskabelige sandheder er ganske ubetydelig.
Næst på listen over påståede genetiske egenskaber må de intellektuelle evner, der bruges i undervisningen, være. Litterær forståelse, ordblindhed, farveforståelse, motorik og musikalitet vil om føje år komme på listen over genetisk betingede anlæg. Hvadenten det er sandt eller falsk -det er det sidste- vil en undervisers tro på et problems genetiske betingethed påvirke undervisningen. Hvis dansklæreren eller bibliotekaren på en skole tror, at ordblindhed eller læsesvaghed er genetisk betinget vil han eller hun takle problemet ganske anderledes. Sandsynligvis med defaitisme. Slaget er på forhånd tabt. Det vil blive det naturlige resultat af den tro på genernes betydning, som synes så sejrrig for tiden. Troen på genernes betydning har et stærkt skær af determinisme. situationen kan ganske let blive som den var i det gamle Sovjetunionen. Børn, der havde vist talent for dette eller hint, blev udvalgt til intensiv træning indenfor dette felt. De fleste vil med rædsel huske, hvilke former denne selektion afstedkom indenfor gymnastikken. Ikke så pigers kroppe er blevet molesteret af den sovjettiske træning. Vest for Atlanterhavet, men også herhjemme, kan vi frygte, at kendskab til genetisk betingede evner vil føre til lignende tilstande. Et barn med musiktalent vil få violin i hånden allerede i vuggen. Spørg blot de forældre, der sender deres børn på balletskole i seksårsalderen. Det er af afgørende betydning, at vi forholder os til denne genetiske fornyelse af spørgsmålet om arv og miljø. Især for de der har med børn og unge at gøre. Den eneste påvirkning vi kan videregive er jo miljømæssig. Vi kalder det opdragelse, pædagogik og indlæring. Hvis generne bliver et diktatur, sker der en radikal ændring af disse begreber. Derfor er det af overordentlig vigtighed at kende sandheden i al den omtale af genetik vi blot er i begyndelsen af. Denne sandhed er, at vi stort set intet ved! Og, som det forholder sig ved al sand videnskab, giver forskningen flere spørgsmål end den yder svar. Nye forunderlige spørgsmål dukker bestandigt op. Hidtil har de fleste taget det for givet, at DNA-molekylet reproducerede sig ved kemiske bindinger. Det viser sig, at dets rumlige form har betydning for arveanlæggene. Det, der af mange er kendt som DNA-dobbeltspiralen, den findes i ganske mange biologilokaler, har man indtil nu troet var en ganske harmonisk vindeltrappe. Den viser sig at være betydeligt mere kompliceret. Alle disse mærkværdigheder, der har hjemme under laboratoriets mikroskop, manifesterer sig dog også i den virkelige verden. I de varme lande er malaria et ganske stort problem; myggene er mange og mennesker er sorte, så malariamyggen let får øje på dem. Det er så heldigt for nogle af dem, at de er genetisk immune overfor malaria. Hvis to mennesker med den genetiske immunitet finder sammen og får et barn, kan det jo godt synes temmeligt heldigt, at dette barn er immun mod de onde mygs indgift af malariaparasitten. Men barnet kommer til at lide af den dødelige sygdom seglcelleanæmi. En underlighed, der kan tjene til at fortælle om genernes komplekse verden. Det spørgsmål som er mest aktuelt er muligheden for at fravælge børn med genanderledesheder, der lader sig afsløre ved test på et tidligt tidspunkt. Sundhedsministeren,Yvonne, har stillet lovforslag om at åbne muligheden for gendiagnostik for alle reagensglasbørn. De muligheder stiller vort menneskesyn på en ganske alvorlig prøve. Hvem skal leve og hvem skal dø - det er spørgsmålet. Om få år vil vi blive spugt, om det skal tillades at manipulere vore gener. De fleste tager i dag afstand fra dette, men i Holland går tyren Hermann allerede rundt med menneskegener, der gør at hans feminine afkom kan producere modermælk. Altså til menneskebørn. Er vi ude på en glidebane?
Fra nogle genforskere plæderes, at vi vil blive i stand til at kortlægge ned til den mindste detalje menneskets legeme og psyke. Det er beanbagteoriens essens. Niels Bohr forholdt sig til genproblematikken allerede i 1957: "Endvidere må det fremhæves at en i kvantefysisk forstand udtømmende redegørelse for samtlige i organismen og stadig udskiftede atomers forhold ikke alene er praktisk uigennemførlig, men åbenbart ville kræve iagttagelsesomstændigheder uforenlige med livets udfoldelse"
Med andre ord: vor indsigt i genomet, med den betydning det kan få, bliver aldrig fuldkommen og detaljeret. Og miljøet har så sandelig betydning endnu. I Arabien har mennesker stort set det samme genom som her i landet. Således også en arvelig disposition for alkoholisme, hvis en sådan findes. De har blot ingen alkoholikere!
Artiklen har været bragt i Børn & bøger nr. 4 1996

Printvenlig layout

print venlig version