Efterskoleleder


Denne artikel var leder i Efterskolebladet i foråret 2002

LÆSNING "Education is when you read the fine print; Experience is what you get when you don't." Pete Seeger.

På en skole, vist ikke så langt fra Vejen, fik eleverne i en klasse en seddel med hjem. På sedlen stod: "Næste uge er der kun læsning på programmet." Nu bestod klassen ikke så langt fra Vejen, ligesom alle andre klasser, af lutter gode elever. Det var bare vidt forskellige ting, de var gode til. Nogle var gode til det boglige, og andre var gode til helt andre ting. Det gik således, at i klassen, hvor alle var gode, gik skolelærerens søn hjem og sagde: "I næste uge skal vi læse hele tiden." Vognmandens søn gik hjem og sagde: "Far, i næste uge skal jeg hjælpe dig med at læsse bilerne."
Nu kan enhver jo se, at vognmandens søn var langt ude på Herrens mark, ikke langt fra Vejen, for ikke nok med, at han ville få en rigtig dårlig danskkarakter og troligt endnu dårligere tyskkarakter, men han ville også være fortabt i det højteknologisamfund, der lurer lige om hjørnet, og som samtidigt med, at det står og lurer, stiller en masse intellektuelle krav til den ungdom som ved læsning blandt andre intellektuelle færdigheder, skal slæbe for de goder vognmanden og skolelæreren kan betale med deres høje pension allerede fra deres ganske lave pensionsalder.
Fra politikeres og arbejdsmarkedsorganisations side tales der om tiden krav til den ungdom som er så ombejlet, at vi næsten alle har glemt alles ligegyldighed overfor ungdommen, da der for 15 år siden var lidt karrigt med arbejde. Da var der plads til nok så mange højskoleophold og fjumreår. Så de unge har fået nok en fordring: tidens krav.
Og tidens krav har politikerne fra alleryderste højre til det lige så yderlige venstre accepteret og prøvet at indrette skolesystemet efter. Og de allerfleste folkeskoler og de fleste frie skoler har også bøjet sig for tidens krav. Nogle har så glemt, at der findes en række brillante unge mennesker, der ikke kan leve op til tidens krav. De er praktisk, motorisk, musisk begavede men ikke smalt skolefagligt intellektuelt begavede. Og de står til at blive tromlet ned af tidens krav om intellektuelle færdigheder. Og tiden har åbenbart besluttet sig til at stille bjerghøje og ganske urimelige krav. Det plæderes således, at unge for at kunne opfylde kravene til adskillige gode, solide håndværkeruddannelser skal beherske flere fremmedsprog. Modsat ser man stadig, at håndværksmestre antager lærlinge, fordi deres hænder er godt skruet på.
År tilbage kundgjorde en overskrift i Ekstra Bladet: 300.000 voksne danskere kan ikke læse denne avis. At de ikke kunne læse netop den avis var måske ikke den helt store skade, men ordene påviste dog, at mange voksne ikke besad læse- og næppe heller skriveevne. Så det var godt de levede i en tid, hvor tiden ikke var så emsig med de intellektuelle krav, men hvor stort set alt, hvad der blev brugt af ting i den almindelige husholdning var af en langt bedre kvalitet end dagen højteknologisk fremstillede overflødighedshorn af krimskrams, der fordrer køb-og-smid-væk når garantiperioden er udløbet.
I første omgang gik det ganske fint med, at skolelærerens søn læste og vogmandens læssede, for tiden slår altid sine krav først igennem i metropolerne i gaderne langt fra vejen. Men med tiden når dens krav også ud til den lille skole nær Vejen. Lad os håbe for den håndfuld elever i skolen nær Vejen, der er blandt de mere end 300.000 danskere, der ikke kan læse endsige skrive, og således ikke leve op til tidens krav, at der er lønsomme og nødvendige arbejder til dem, så de ikke ender med blot at stå i Vejen. For alle mennesker, også unge, er gode til noget, på trods af, at tiden står derude og stiller helt andre krav.
Tusinder af unge vil ifølge de normer, politikerne mener tiden stiller til dem, være prisgivet i et system, hvor plæderede nødvendige kvalifikationer er modeord som omstillingsparathed og internationalisme. Hvem er så den skyldige i hele dette menageri, hvor unge skal formes efter tiden, hvilket vel udelukker, at de unge kan forme tiden. Det er selvsagt tiden. Holdt tiden op med at stille krav, der mistrøstiger så mange gode, unge mennesker, vil det være retfærdigt. Hvorledes da straffe tiden? Der er nok kun et brugbart svar: Lad os slå tiden ihjel!
Den murer, tømrer, mekaniker eller smed jeg benytter mig af er ikke internationalt orienterede og vel egentlig ikke voldsomt omstillingsparate. Tysk behersker de ikke. De har en del forældede dyder: de er flittige og håndværksmæssigt stolte. Uden dem ville mit hus og min bil være i en noget dårligere stand om der så stod en hel armé af omstillingsparate DJØF'er parat. Men de kan måske blive omstillingsdamer m/k?

Printvenlig layout

print venlig version