DIGITALT - ÆRLIGT TALT - ANALOGT


Store ord prædikes fra de digitale prædikestole, og meget ofres på digitale altre. En helt ny måde at tænke på, en revolution og århundredets mest betydningsfulde opfindelse bliver det store opbud af IT, som de allerfleste berøres af, kaldt. Det kan også være ganske svært at holde sig helt fri af computere og de dertil hørende netværk. Bliver man så syg, at man føler, en læge er det rette middel, må man lade sit offentlige sygesikringskort glide gennem computerens sprække, så magnet- eller stregkode absolut ikke beviser andet, end at du har kortet med. Kommer du ud for en trang til at tilegne dig litteratur på et bibliotek, må du de fleste steder aflevere samme gule sygesikringsbevis. Deri ligger forhåbentligt ikke en sygeliggørelse af boglån.
Men de nye netværker, hvortil man kun har kunnet finde udenlandske ord, internet og world wide web, synes at vokse frem hurtigere end naturens egen lille netskaber, edderkoppen, kan fremstille dem. Om føje år behøver man næppe at opkoble sig via telefonnettet, idet elnettet, som jo er ganske udbredt i de fleste hjem, kan bruges til at modtage informationer og bras fra den store verden og sende tilsvarende fra ens egen lille verden.
Mange har anet, at denne lynhurtige udveksling af informationer kan blive bibliotekernes død. En bog kan hentes hjem gennem internettet på ganske kort tid. Og det kan være en bog fra Mikronesien eller fra Vejen Lokalhistoriske Arkiv. Endt er den tid, hvor man på biblioteket måtte lade sig nøje med at få at vide, at bogen kan skaffes hjem fra et andet bibliotek, og at man vil få et postkort, når bogen er tilvejebragt. Endt er den tid, hvor man må nøjes med at blive skrevet op som nummer elleve, der har reserveret nyudgivelsen fra denne måneds populære forfatter, for på nettet kan den distributeres ud til alle, der måtte ønske at læse den. Med eller uden betaling. Endt er den litterære formørkelse, der hviler over landdistrikterne. Nu må man trodse klamme regnbyger og mudrede veje for at komme til bogbussen, der med ganske stor sikkerhed ikke har en eneste bog om Bayeux, netop hvor spørgsmål derom var påtrængende. Men bibliotekscamp-let'en kan tage nogle med, når de næste uge vil holde samme sted i samme vejrlig. Fremover vil man i den alleryderste klitrække, kunne trække så mange informationer om Bayeux hjem, at man ville kunne tapetsere sale med dem.
Hvad er denne digitalitet og er den så revolutionerende? Digit er engelsk og betyder etcifret tal. I den digitale verden, der selv mener at revolutionere den virkelige verden, drejer det sig kun om tallene 1 og 0, der kan symbolisere ja eller nej, positivt eller negativt. I et digitalt system opløser man alle oplysninger til 1-tal og nuller. Disse umådelige rækker af oplysninger bestående af kæder af 0 og 1 lader sig formidle raskt. Nye computere arbejder gerne med 500 megabytes i sekundet, hvilket er 500 millioner gange 8 (ca., idet en kilobyte er 1024 bytes og ikke 1000 bytes, og 8 bits, svarende til en digit, er en byte) oplysninger af denne art i sekundet. Så er det klart, at digitale systemer hurtigt kan afsøge databaser for oplysninger og sende disse videre gennem internettet.
Det er dog værd at huske på, at de digitale net ikke kan noget som helst, bibliotekarer og postvæsen har kunnet gennem årtier, blot lidt langsommere. Analog betyder overensstemmende med virkeligheden, og betragter man analog som modsætningen til digital, giver betydningen af digital sig selv: uvirkelig. Når den digitale verden plæderer en bedre fortolkning af virkeligheden, er det mundsvejr. Måske giver den digitale fremstilling en klarere udtryk for en meget begrænset del af virkeligheden end en analog fortolkning. Således synes Compact Discs at give et klarere og renere lydbillede end vinylplader, og de har da også gået sejrsgangen i den musikalske verden på grund af deres lethed at behandle. Førende jazzkritikere hævder at visse toneområder især mellemtonerne bliver svigtet af CD'ere. Det tør da også være såvel digital som analog logik, at det er muligt at presse flere informationer ind på de 1300 cm² overflade, en LP har, end på en CDs 102 cm². I bibliotekssammenhæng er det værd at bemærke sig, at det bedste, syrefri har en holdbarhed på over 1000 år, mens de bedste digitale optegnelser begynder at tabe informationer efter blot 10 år.
En analog, altså en virkelig oplevelse, vil altid være mere fyldestgørende end en digital. Alene af den grund, at en fuldkommen digital oplevelse af et rum, det være sig et landskab, en koncertsal eller et månelandskab, med alle dufte, synsindtryk og lyde, ville kræve større digitalt opbud end selve rummet, for en beskrivelse af alting kræver mere end alting. En bog kan ganske let gengives digitalt via internettet i enhver stue i løbet af kort tid. Men oplevelsen af bogen ligger jo heller ikke på siderne, men i menneskers bevidsthed. Men den totale oplevelse af en begivenhed på et bibliotek kan ikke, og vil aldrig kunne, digitaliseres. I 1982 oplevede jeg på Vestjyllands Højskole Anne Sophie Seidelin fortælle Dostojevskijs Idioten. Det var en analog oplevelse. Fortællingen var berammet til at foregå fra halvotte til den tid folk på landet går i seng, inklusive en grundig kaffepause. Hun sluttede klokken et om natten inklusive en grundig kaffepause. Det var vel et par timere senere, end hvad de fleste havde regnet med. En del køer blev malket senere end normalt og af en vedrørende malkning åndsfraværende landmand; hans tanker var hos Idioten.
Fortællingen rummede nærværet af Seidelins levende ord, gestik indbefattende ildspåsættelsen af særdeles mange cigaretter, duften af tobaksrøg og lyden af stilhedens spænding i de pauser, der også er med til at bære fortællingen. Alt dette kan og skal aldrig gemmes til brug for gengivelse. Det er umuligt og uønskeligt. Mange frø blev sået i menneskers bevidsthed den aften. Men nogle ville sikkert gene have haft fortællingen foreviget.
At forevige og besidde er en væsentlig grund til digitalitetens udbredelse. Således fortalte en ven mig: "Jeg tog ruteskibet hele vejen op langs Norges vestkyst, da jeg var oppe ved Alta for at kæmpe på samernes side mod ødelæggelsen af elven. Det tager lang tid, men det er smukt. En ganske tidlig morgen vækkede højttalerne os: Der var hverken tale om brand eller storm, men kaptajnen ønskede at gøre os opmærksom på, at gik vi på dækket, kunne vi nyde det enestående syn, det er at se solen stå op over Sognefjorden. Vi var snart mange på dækket, og en klikken og snurren tog fat. Jeg kiggede omkring mig og opdagede, at jeg var den eneste, der ikke så sceneriet gennem et stykke teknik. Alle havde kameraer og videobåndoptagere fremme. Jeg tvivler om de nogensinde opdage, hvor smukt det var."
Altaaktionen foregik for en del år siden, så optagelserne foregik nok med almindelige analoge kameraer. Men ønsket om at gemme og besidde den oplevelse, man ikke oplever, fordi man bruger tiden og bevidstheden på at gemme og besidde, forstærkes af digitaliteten. Den synes at kunne gemme flere og flere oplysninger på en stadig mere komprimeret plads. En film kan således gemmes på en digital skive af samme størrelse som en CD, en compact disc. Menneskers levneds højdepunkter vil i fremtiden kun optage ganske få hyldecentimeter. Og det synes da allerede nu at være reglen, at festligheder, ferier, børns første gylp og meget andet skal optages for at besiddes. Erindringens forløsende tågedis får ikke lov at svøbe sig over barndommens feland. Når digitalitetens muligheder når deres større mål, behøver man ikke lade sig nøje med ringe reproduktioner i bøger. Picassos og Rubens værker lader sig digitalt opløse og via nettet fremstå i dit hjem. Væk er det generende glas og den fysiske afstand, der skulle beskytte værkerne. Væk er årenes patina; det er bortredigeret. Tilføjes eller borttages kan lag af malingen, så mesterens proces kan følges. Det har sindrige programmer sørget for. Og så undgås ubehagelige diarréer, man ville få ved at skulle spise retter i museernes hjemlande.
De digitale fremtidsmuligheder kan virke ganske nedslående for bibliotekerne, dersom vi i en nær fremtid bliver vore egne bibliotekarer på internettet, så alexandriastore biblioteker er tilgængeligt ethvert sted, der er forbundet med resten af verden gennem et kobberkabel. Muligheden for at stå som det kulturelle centrum, bibliotekerne i nær et århundrede har været, er analog. Bibliotekerne skal fyldes med virkelighed og nærvær, ikke med computere, der er åbnet til internettet, for det er snart så uinteressant, som havde man for 15 år siden haft lommeregnere liggende til fri afbenyttelse. Der skal forfattere, fortællere, musikere, malere og gøglere i biblioteksrummene. De skal fylde rummene med nærværende kunst. De skal ryge, spise, drikke og skabe uigenskabelige øjeblikke i sammenspil med publikum. På biblioteket skal man få en oplevelse, og rammen derom kan sagtens være bøger, der trods digitalisering stadig i mod- og medspil med læsere kan give oplevelser, der aldrig lader sig genskabe. De store oplevelser lader sig ikke besidde og genfremkalde på en skærm, om man så havde nok så mange gigabytes til rådighed. For evigt ejes kun det tabte.

Artiklen har været bragt i Danmarks Biblioteker nr. 5 2000

Printvenlig layout

print venlig version