HUSE MED SJÆL

Forfatteren Barbara Gress og fotografen
Vagn Sohn om huse som tavse vidner til en tid, der var.

I drømmesymbolikken er huse allegorier på menneskers personlighed.
Det er en lignelse, jeg godt kan tilslutte mig. Især når jeg kaster mit uberegnelige blik over ukrudtshærget provinsjord, forladte græsgange og forsømte huse, føler jeg en samhørighedsfølelse.
Alt hvad der er tilgroet og umoderne, vildt og uplejet, alt det som de fleste ville sende til ophugning, alt hvad man egentlig burde glemme - er mig inderlig kært.
På sin vis er jeg lige så overflødig som disse afrakkede boliger med deres dynger af ubrugeligt ragelse. I hvert fald føler jeg mig trolovet med dem.
Tappert bliver de stående som rørende, fejlslagne kærlighedsminder mellem nymalede huse med plastikspættede haver og demagogisk storbyarkitektur.
Det ringere hensyn og den ilde medfart, de har lidt, giver dem en storhed. De har mange fortrolige tanker at meddele. Tanker fulde af duftende længsel og en brand af idealer.
Tanker som vi til vores forundring siden kan se generationer verden over beskæftiger sig med.

Bragt i Ekstra Bladet d. 28. december 1996

Barbara Gress døde i november
    2001 i en alder af 44 år.